Bestil nu og få din taske sendt efter ferien - Skriv den ønskede leveringsdato i kommentarfeltet ved checkout, eller send os en e-mail på chatten, så sørger vi for resten.

Vil du bestille nu og få din taske sendt efter ferien?

Skriv den ønskede leveringsdato i kommentarfeltet ved checkout – eller send os en e-mail på info@hymness.dk, så sørger vi for resten.

Kurv 0

Tillykke! Din ordre er sikret fri Levering You are 2.500,00 DKK away from free shipping.
Ikke flere på lager

Tilføj note til ordre
Er det en gave?
Subtotal Gratis

Levering, moms og rabatter, udregnes i betalingssektionen
Estimeret levering
Slide billede

MobilePay 25377

Slide billede

Vipps MobilePay

  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Klarna
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Visa

Hos Hymness er materialevalg en del af en større designproces. Vi udvikler produkter med fokus på funktion, kvalitet og lang levetid, hvor hvert valg – fra materialer og konstruktion til produktion og detaljer – er med til at forme det færdige produkt.

Materialer

Slide billede

Kvalitet er summen af mange valg

Materialer er med til at definere den oplevelse, du får af et produkt – hvordan det føles i hånden, hvordan det fungerer i hverdagen,
og hvordan det udvikler karakter med tiden. Derfor vælger vi ikke materialer ud fra deres udseende alene. Hos Hymness vurderes hvert materiale ud fra dets egenskaber, funktion og den rolle, det spiller i det færdige design. Det giver produkter, hvor kvalitet, funktion og lang levetid understøtter hinanden.


Vores læderkvaliteter

Slide billede

Blødt Full-Grain læder

Materialekvalitet D101
Full Grain · Kromfrit Bio-læder.
Udviklet i samarbejde med portugisisk garveri. Oprindelse: EU

Slide billede

Klassisk Full-Grain læder

Materialekvalitet D102
Full Grain · Kromfrit Bio-læder
Udviklet i samarbejde med portugisisk garveri. Oprindelse: EU

Slide billede

Crocopræget Full-Grain læder

Materialekvalitet D105
Full-Grain læder med crocopræg
Eksisterende ressource fra portugal.
Oprindelse: EU

MATERIALEVALG

Alle materialer vælges ud fra deres egenskaber, funktion, visuelle udtryk og den funktion, produktet er skabt til at opfylde. Materialevalget skal samtidig leve op til vores krav om kvalitet, konstruktion, holdbarhed samt gældende lovgivning i EU og Danmark.

Et gennemtænkt design handler også om at forstå materialernes muligheder og begrænsninger. Det gælder både, når vi vælger eksisterende læderkvaliteter, og når vi udvikler nye materialer i tæt samarbejde med vores garveri og produktionspartner i Portugal. Design, materialer og konstruktion udvikles i samspil, så kvalitet, funktion og holdbarhed understøtter hinanden.

Læder er Hymness' speciale og primære materiale, men det begrænser os ikke i at arbejde med andre materialer. Materialevalget tager udgangspunkt i produktets formål, anvendelse og det udtryk, vi ønsker at skabe.

MATERIALEFILOSOFI

Helt fra begyndelsen har Hymness arbejdet målrettet med at reducere brugen af kemi i de materialer, vi vælger. Visionen har været den samme, mens mulighederne har udviklet sig i takt med nye teknologier, større tilgængelighed og de rigtige samarbejdspartnere.

Det betyder, at vi i dag arbejder målrettet med kromfrit Bio-læder, men også fortsat anvender eksisterende læderkvaliteter, når de lever op til vores krav om kvalitet, funktion og holdbarhed. For os handler udvikling ikke om at kassere det gode – men om løbende at træffe bedre og mere kvalificerede materialevalg.

Når vi udvikler nye produkter eller introducerer nye læderkvaliteter, er det en grundlæggende forudsætning, at de understøtter Hymness' vision om høj kvalitet, lang levetid og mere ansvarlige garvningsmetoder.

BIO-LÆDER

Hvorfor er kromfrit Bio-læder et vigtigt valg for Hymness?

Kromfrit Bio-læder er udviklet uden brug af krom og andre tungmetaller i garvningsprocessen. For Hymness er det et bevidst materialevalg, hvor kvalitet, funktion og mere ansvarlige produktionsmetoder går hånd i hånd.

Vi har gennem mange år arbejdet målrettet med at reducere brugen af unødig kemi i de materialer, vi vælger. Bio-læder er et naturligt skridt i den udvikling og afspejler den retning, Hymness har arbejdet mod siden de første kollektioner.

Vores kromfri Bio-læder udvikles på et specialiseret portugisisk garveri og vælges, fordi det lever op til vores krav om kvalitet, funktion, holdbarhed og det udtryk, vi ønsker at skabe.

KVALITETSKÆDER FRA PORTUGAL

Hos Hymness samarbejder vi med udvalgte garverier og produktionspartnere i Portugal, som gennem mange år har opbygget stor erfaring med kvalitetslæder, håndværk og teknisk produktudvikling.

Portugal har gennem de seneste årtier udviklet sig til en af Europas førende nationer inden for kvalitetslæder, specialiserede garverier og produktion af premium lædervarer. Selvom italiensk læder fortsat er det mest kendte blandt mange forbrugere, anerkendes portugisisk læderproduktion i dag blandt designere, producenter og fagfolk for samme høje standard. Kombinationen af stærke håndværkstraditioner, moderne produktudvikling og et stigende fokus på ansvarlige materialer og produktionsmetoder har gjort Portugal til et foretrukket produktionsland for mange internationale premium- og luksusbrands.

For Hymness giver det mening at arbejde tæt på de mennesker, der udvikler og fremstiller materialerne. Den direkte dialog med garveri og produktion giver en dybere forståelse for læderets egenskaber og gør det muligt løbende at vurdere materialer, konstruktion og finish som en samlet helhed. Vi vurderer derfor ikke kun, hvordan et læder ser ud, men også hvordan det reagerer i produktionen, hvordan det udvikler sig gennem brug, og hvordan det understøtter produktets funktion, konstruktion og forventede levetid.

Vi mener, at kvalitet skabes gennem hele værdikæden. Et kvalitetslæder vurderes ikke alene ud fra én betegnelse eller garvningsmetode, men ud fra samspillet mellem råmateriale, garveriets ekspertise, produktudvikling, laboratorietests, konstruktion og den oplevelse, materialet giver gennem mange års brug.

Samtidig betyder produktion i EU, at både materialer og produkter skal leve op til gældende europæisk lovgivning og dokumenterede krav til blandt andet kemikaliehåndtering, produktsikkerhed og kvalitetskontrol. Det giver et stærkt fundament for de materialevalg, vi træffer hos Hymness.

KVALITETSTEST

De læderkvaliteter, vi arbejder med, gennemgår en række kvalitetstests på vores garveri i Portugal, hvor blandt andet slidstyrke, fleksibilitet, farveægthed og afsmitning dokumenteres som en del af den løbende kvalitetskontrol.

Laboratorietests er én del af den samlede vurdering. Testresultaterne kombineres med teknisk dialog, produktudvikling og praktisk erfaring for at sikre, at materialerne lever op til vores krav om kvalitet, funktion og holdbarhed.

Målet er at vælge materialer, der ikke kun præsterer godt i laboratoriet, men også fungerer i hverdagen og udvikler sig smukt over tid.

Slide billede

FLEXION TEST

Læderets fleksibilitet og styrke testes gennem gentagne bevægelser, der simulerer mange års daglig brug.

Slide billede

RUB TEST

Læderet testes for farveægthed og afsmitning i både tør og våd tilstand.